Show Less
Restricted access

Moderne dansk kortprosa i dialog

En genreundersøgelse ud fra et intertekstuelt perspektiv

Series:

Aldona Zanko

Denne bog tilbyder en ny, komparativ tilgang til minimalistisk dansk kortprosa fra 1990‘erne. Den sætter fokus på genrens underbelyste forbindelser til tre andre beslægtede litterære traditioner: den amerikanske short-story, den fantastiske fortælling dyrket af Franz Kafka og Jorge Luis Borges, samt den norske punktroman. Den danske kortprosas dialogiske referencer analyseres i bogen med fokus på flere aspekter, herunder udtryk, form, omfang, funktion, og ikke mindst betydning for den reelle læser. Således giver bogen et nuanceret indblik i genrens intertekstuelle komposition, både med hensyn til æstetik og tolkning. Ved at stille skarpt på den danske kortprosas fortrængte dialogisme tegner bogen et billede af genren som et vigtigt aspekt af kortprosaens globale udvikling i 1900-tallet.
Show Summary Details
Restricted access

III. Dansk kortprosa i litteraturhistorisk perspektiv

Extract

III. Dansk kortprosa i litteraturhistorisk perspektiv

1.  På sporet af gennembrudstiden: skitser, billeder og myter

Når man bruger betegnelsen “kortprosa”, så er det mest i forhold til den allerseneste tid i den danske litteraturhistorie, hvor den korte prosaform udforskes som en af de mest toneangivende litterære tendenser. I forbindelse hermed er man dog også nødt til at tage højde for, at dette markante gennembrud, som kortprosaen har fået i løbet af de sidste år, skyldes en længerevarende udviklingsproces, hvor genrens æstetiske kendetegn er blevet udformet i samspil med flere skiftende strømninger i litteraturhistorien. I dette kapitel søges dette dannelsesforløb skildret under opdeling i fire udviklingsfaser, herunder henholdsvis perioden omkring det moderne gennembrud, herefter mellemkrigstiden og modernismen, og endelig et overordnet blik på postmodernismen, der så uddybbes nærmere i bogens analytiske kapitler.

I denne sammenhæng er det også vigtigt at gøre opmærksom på, at enhver af de 4 faser afgrænset i gennemgangen behandles ud fra et GENREÆSTETISK synspunkt, hvor hovedvægten lægges på udviklingen af genrens æstetiske udtryksformer samt deres forhold til de etablerede genrekategorier. Af den grund skal kapitlet altså ikke betragtes som udtømmende, når det gælder udvalget af det præsenterede værker og forfattere. Til gengæld skal det ses som en overordnet oversigt over de vigtigste vendepunkter i den danske kortprosas genreæstetiske udvikling, belyst gennem nedslag i de mest repr...

You are not authenticated to view the full text of this chapter or article.

This site requires a subscription or purchase to access the full text of books or journals.

Do you have any questions? Contact us.

Or login to access all content.