Show Less
Restricted access

Moderne dansk kortprosa i dialog

En genreundersøgelse ud fra et intertekstuelt perspektiv

Series:

Aldona Zanko

Denne bog tilbyder en ny, komparativ tilgang til minimalistisk dansk kortprosa fra 1990‘erne. Den sætter fokus på genrens underbelyste forbindelser til tre andre beslægtede litterære traditioner: den amerikanske short-story, den fantastiske fortælling dyrket af Franz Kafka og Jorge Luis Borges, samt den norske punktroman. Den danske kortprosas dialogiske referencer analyseres i bogen med fokus på flere aspekter, herunder udtryk, form, omfang, funktion, og ikke mindst betydning for den reelle læser. Således giver bogen et nuanceret indblik i genrens intertekstuelle komposition, både med hensyn til æstetik og tolkning. Ved at stille skarpt på den danske kortprosas fortrængte dialogisme tegner bogen et billede af genren som et vigtigt aspekt af kortprosaens globale udvikling i 1900-tallet.
Show Summary Details
Restricted access

Indledning

Extract



Om bogens baggrund og formål

Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990’ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen “kortprosa”. Bogen præsenterer en KOMPARATIV tilgang til genren, anvendt med det overordnede formål at belyse, hvordan moderne dansk kortprosa placerer sig i forhold til de tilsvarende hovedtendenser i d. 20. århundredes verdenslitteratur, når genrens hidtil underbelyste DIALOGISKE dimension bringes i søgelyset.

Det afgørende kendetegn ved 1990’erne danske kortprosa består i, at dens æstetik trækker på den fælles inspiration fra MINIMALISMEN, hvilket ofte anskues som en vending væk fra såvel den udenfor liggende virkelighed som en bredere forstået litterær kontekst. På samme tid karakteriseres kortprosaen også ved et grænseoverskridende forhold til etablerede genrekonventioner, hvis distinktive træk blandes sammen inden for den korte forms brogede genrefelt. I de fleste eksisterende forskningsbidrag vedrørende genrens æstetik er det netop denne generiske mangfoldighed, der angives som kortprosaens overordnede kendetegn. Frem for at blive betragtet som et udtryk for dialog med traditionen, fremstilles den dog oftest som et tegn på en slags selvcentreret æstetisk ekstremisme.

Den ovennævnte opfattelse af moderne dansk kortprosa som æstetisk indadvendt og virkelighedsfjern er repræsentativ for den hidtidige forskning, hvor hovedfokus lægges på selve det at fastlægge genrens generiske og æstetiske specifik. Når forskningen inden for dette område udvides med et komparativt perspektiv, giver det imidlertid et ligefrem...

You are not authenticated to view the full text of this chapter or article.

This site requires a subscription or purchase to access the full text of books or journals.

Do you have any questions? Contact us.

Or login to access all content.