Loading...

Moderne dansk kortprosa i dialog

En genreundersøgelse ud fra et intertekstuelt perspektiv

by Aldona Zanko (Author)
©2015 Monographs 270 Pages

Summary

Denne bog tilbyder en ny, komparativ tilgang til minimalistisk dansk kortprosa fra 1990‘erne. Den sætter fokus på genrens underbelyste forbindelser til tre andre beslægtede litterære traditioner: den amerikanske short-story, den fantastiske fortælling dyrket af Franz Kafka og Jorge Luis Borges, samt den norske punktroman. Den danske kortprosas dialogiske referencer analyseres i bogen med fokus på flere aspekter, herunder udtryk, form, omfang, funktion, og ikke mindst betydning for den reelle læser. Således giver bogen et nuanceret indblik i genrens intertekstuelle komposition, både med hensyn til æstetik og tolkning. Ved at stille skarpt på den danske kortprosas fortrængte dialogisme tegner bogen et billede af genren som et vigtigt aspekt af kortprosaens globale udvikling i 1900-tallet.

Table Of Contents

  • Cover
  • Titel
  • Copyright
  • Om forfatteren
  • Om bogen
  • Denne e-bog kan nævnes
  • Indholdsfortegnelse
  • Indledning
  • I. Dansk kortprosaforskning – resultater og udfordringer
  • 1. Udviklingen i kortprosaen
  • 2. Kortprosamysteriet – hovedtrækkene i genrens kritiske reception
  • 3. Dansk kortprosa som genstand for genreforskning
  • II. Intertekstualitet i teori og praksis
  • 1. Det dialogiske århundrede
  • 2. I poststrukturalismens optik: den kontekstuelle intertekstualitetsmodel
  • 3. Tilbage til rammerne
  • 3.1 Gérard Genettes tekstualiteter: den tekstuelle intertekstualitetsmodel
  • 3.2 Michael Riffaterre: den læserorienterede intertekstualitetsmodel
  • 4. Fra intertekstualitet til genericitet: Jacques Derrida og Jean-Marie Schaeffer
  • 5. Intertekstualitet som metode
  • III. Dansk kortprosa i litteraturhistorisk perspektiv
  • 1. På sporet af gennembrudstiden: skitser, billeder og myter
  • 2. Op ad en sammenbrudstid: store spørgsmål i kort form
  • 3. Modernitetens sære ansigter: historier, fortællinger, blindgyder og andre skilderier
  • 4. Fra kassedigte til punktromaner: en genvej gennem 1990’ernes “firkanteksperimenter”
  • IV. Hverdagens horisonter – den intertekstuelle dimension i Helle Helles kortprosasamling Rester (1996) og Simon Fruelunds kortprosasamling Mælk (1997)
  • 1. Helle Helle: forfatterskabet i korte træk
  • 2. Simon Fruelund: forfatterskabet i korte træk
  • 3. Paratekstualitet og arketekstualitet: mellem novelle og short story
  • 3.1 Fra myretuen til isbjerget: novelle vs short story
  • 3.2 Mellem begivenheder og situationer
  • 3.3 Mellem “showing” og “telling”
  • 3.4 Pointen som en mulighed
  • 3.5 Delkonklusion
  • 4. Intertekstualitet og hypertekstualitet: mellem lån og efterligning
  • 4.1 Intertekstualitet: symboler i genfortolkning
  • 4.2 Mellem intertekstualitet og hypertekstualitet: figurer i overgang
  • 4.3 Hypertekstualitet: motiver i sammenfald
  • 4.4 Delkonklusion
  • V. Verdenslitteraturen i miniformat – den intertekstuelle dimension i Peter Adolphsenskortprosasamlinger Små historier (1996) og Små historier 2 (2000)
  • 1. Peter Adolphsen: forfatterskabet i korte træk
  • 2. Paratekstualitet og arketekstualitet: genrer og diskurser med omvej over Jorge Luis Borges og Per Højholt
  • 2.1 Postmodernismen under “metadebat”
  • 2.2 Fortælleren som arkitekt og vildleder: fra hypertekster til blindgyder
  • 2.3 Hverken romaner eller eventyr: de skønlitterære genreudfordringer
  • 2.4 Ud over grænsen: beretninger, beskrivelser og filmklip
  • 2.5 Delkonklusion
  • 3. Hypertekstualitet og intertekstualitet: med og mod traditionen
  • 3.1 Livet som teater: Peter Adolphsens “små historier” over for Franz Kafka
  • 3.2 Verdener af papir: Peter Adolphsens “små historier” over for Peter Seeberg
  • 3.3 Fra skabelsen til dommedagen: Peter Adolphsens “små historier” over for Bibelen
  • 3.4 Delkonklusion
  • VI. Billeder med baggrund – den intertekstuelle dimension i Christina Hesselholdts Marlon-trilogi (1991, 1993, 1997)
  • 1. Christina Hesselholdt – forfatterportræt i korte træk
  • 2. Paratekstualitet og arketekstualitet: mellem punkt og linje
  • 2.1 Punktromanen: en genreafgrænsning
  • 2.2 Tiden, der går “uden om”: brud og kontinuitet i Køkkenet, gravkammeret og landskabet
  • 2.3 Opløb mod katastrofen: brud og kontinuitet i Det skjulte
  • 2.4 Et øjeblik, der viser tilbage: brud og kontinuitet i Udsigten
  • 2.5 Delkonklusion
  • 3. Intertekstualitet og hypertekstualitet: mellem fald og frelse
  • 3.1 En skrift, der gør modstand: trilogien over for Bibelen
  • 3.2 En krone, der falder: trilogien over for Johannes V. Jensens Kongens Fald
  • 3.3 Skæbner i stykker: Marlon-trilogien over for Paal-Helge Haugens Anne
  • 3.4 Delkonklusion
  • Sammenfattende konklusioner
  • Litteraturliste
  • Primær litteratur
  • Intertekster til den primære litteratur
  • Sekundær litteratur
  • Bøger
  • Artikler i bøger
  • Tidskriftsartikler
  • Forfatterinterviews
  • Øvrige internetkilder
  • Upublicerede kilder
  • Summary in English
  • Background & purpose
  • Method
  • Organisation of the book
  • Conclusions
  • Navneregister

Indledning

Om bogens baggrund og formål

Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990’ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen “kortprosa”. Bogen præsenterer en KOMPARATIV tilgang til genren, anvendt med det overordnede formål at belyse, hvordan moderne dansk kortprosa placerer sig i forhold til de tilsvarende hovedtendenser i d. 20. århundredes verdenslitteratur, når genrens hidtil underbelyste DIALOGISKE dimension bringes i søgelyset.

Det afgørende kendetegn ved 1990’erne danske kortprosa består i, at dens æstetik trækker på den fælles inspiration fra MINIMALISMEN, hvilket ofte anskues som en vending væk fra såvel den udenfor liggende virkelighed som en bredere forstået litterær kontekst. På samme tid karakteriseres kortprosaen også ved et grænseoverskridende forhold til etablerede genrekonventioner, hvis distinktive træk blandes sammen inden for den korte forms brogede genrefelt. I de fleste eksisterende forskningsbidrag vedrørende genrens æstetik er det netop denne generiske mangfoldighed, der angives som kortprosaens overordnede kendetegn. Frem for at blive betragtet som et udtryk for dialog med traditionen, fremstilles den dog oftest som et tegn på en slags selvcentreret æstetisk ekstremisme.

Den ovennævnte opfattelse af moderne dansk kortprosa som æstetisk indadvendt og virkelighedsfjern er repræsentativ for den hidtidige forskning, hvor hovedfokus lægges på selve det at fastlægge genrens generiske og æstetiske specifik. Når forskningen inden for dette område udvides med et komparativt perspektiv, giver det imidlertid et ligefrem modsat billede af moderne dansk kortprosa som åben over for dialog med flere af de mest toneangivende strømninger i kortprosaens globale udvikling, herunder den amerikanske short story, den tysk- og spansksprogede fantastiske novellistisk samt den norske punktorman inspireret af den franske “nouveau roman”. I denne bog belyses genrens dialogiske dimension på baggrund af en INTERTEKSTUEL analyse, centreret om følgende forskningsspørgsmål:

  • Hvad er de mest markante litterære inspirationskilder for moderne dansk kortprosa?
  • Hvordan gøres de til genstand for intertekstuel dialog i de udvalgte danske kortprosatekster?
  • Hvilken rolle spiller intertekstualitet i disse tekster med hensyn til æstetik og tolkning? ← 9 | 10 →

Ved at afsøge svar på disse spørgsmål tilbyder bogen en revurdering af de hidtidige forskningsresultater vedrørende moderne dansk kortprosa ud fra genrens intertekstuelle forbindelser til andre beslægtede litterære traditioner, både i en bredere forstået skandinavisk kontekst og på verdensplan. Set i dette lys består bogens forskningsbidrag i at uddybe den danske kortprosas intertekstuelle komposition samt belyse, hvor omfattende en rolle den spiller i udformningen af genrens æstetiske kendetegn.

Bogens analysemodel

Bogen præsenterer en intertekstuel analyse af syv gennembrudsværker, skrevet af tre førende repræsentanter for 1990’ernes danske kortprosa, herunder:

De ovenfor nævnte værker er blevet udvalgt med henblik på at sikre undersøgelsens repræsentativitet for moderne dansk kortprosa som en selvstændig litterær tendens. I lyset af genrens grundlæggende definition udarbejdet af den tyske litteraturforsker Walter Höllerer (1962) kan de alle sammen placeres inden for KORTPROSAENS GENREFELT. De har et fælles udgangspunkt i minimalismens æstetik, dyrket som kendetegn ved 1990’ernes danske litterære miljø samlet omkring den danske forfatterskole1, som alle de tre forfattere er uddannet fra. Ikke desto mindre udviser de forskellige former for dialogicitet, hvilket skyldes, at de er forankret i tre forskellige litterære kontekster, der forudsætter den danske kortprosas overordnede udvikling i tre forskellige æstetiske retninger, herunder den amerikansk-inspirerede short story dyrket af Helle Helle og Simon Fruelund, den fantastiske kortprosa repræsenteret af Peter Adolphsen, og den fragmentariske punktroman, videreført af Christina Hesselholdt. ← 10 | 11 →

Det udvalgte tekstmateriale undersøges ved hjælp af en analysemodel udviklet som følge af en kritisk gennemgang af tre afgrænsede teoretiske tilgange til intertekstualitetsbegrebet. Som udgangspunkt for bogens forskningsperspektiv anføres den såkaldte KONTEKSTUELLE INTERTEKSTUALITETSMODEL, der dækker over den poststrukturalistiske intertekstualitetsteori udarbejdet af Julia Kristeva og Roland Barthes ud fra inspirationen fra Mikhail Bakhtin og hans begreb om DIALOGICITET. Med henblik på at kunne afgrænse analyseområdet til konkrete dialogiske referencer inddraget i enkelte tekster anvendes derimod to efterfølgende intertekstualitetsmodeller udviklet med afsat i STRUKTURALISMEN: DEN TEKSTUELLE OG DEN LÆSERORIENTEREDE. Den første bygger på den såkaldte TRANSTEKSTUALITETSTEORI, udarbejdet af Gérard Genette som et sæt kategorier, der kan bruges til at udforske en given teksts dialogicitet på fire forskellige tekstniveauer, fra det rent TEKSTUELLE til det ARKETEKSTUELLE. Den anden bygger på en læsningsteori udarbejdet af Michael Riffaterre, der er blevet anvendt med henblik på at kunne fortolke de opsporede referencer på baggrund af læserens litterære kompetence.

Inden for enhver af de tre ovenfor nævnte inspirationsområder følger undersøgelsen den samme struktur: den første del af analysen fokuserer på teksternes dialogiske forhold til GENRE, mens den anden koncentrerer sig om forbindelser til andre KONKRETE VÆRKER og FORFATTERSKABER. Kortprosaens intertekstuelle dimension undersøges således som et samspil af flere forskellige slags dialogiske referencer, fra genreangivende paratekster, igennem indforståede allusioner, og frem til eksplicitte lån af motiver, figurer og citater, hvilket giver en udvidet forståelse af intertekstualitetsbegrebet som sådan. Sidst men ikke mindst trækker analysen på Jean-Marie Schaeffers teori om GENERICITET, inddraget som grundlag for en revurdering af den danske kortprosas æstetiske komposition ud fra genrens iboende dynamik betinget af dens dialogiske forhold til traditionen.

Bogens opbygning og citatpraksis

Forud for indledningen består denne bog af seks kapitler: tre teoretiske og tre analytiske, samt en sammenfatning. Det første kapitel gør rede for den hidtidige forskning i dansk kortprosa med henblik på at belyse, hvordan den kan udvides ved hjælp af det dialogiske perspektiv anvendt i bogen. I det andet kapitel følger en kortfattet gennemgang af udviklingen inden for de relevante teoretiske tilgange til intertekstualitetsbegrebet, samt en uddybende præsentation af analysens teoretiske grundlag og analytiske model. I kapitel nr. 3 præsenteres en redegørelse for kortprosagenrens udvikling i Danmark, hvis formål er at placere det udvalgte analysemateriale i en større dansk litterær kontekst. ← 11 | 12 →

Tilsammen leverer de første tre kapitler et teoretisk grundlag for den efterfølgende analytiske del, hvor der indgår kapitlerne fra 4 til 6. Hvert af dem præsenterer en undersøgelse af den intertekstuelle dimesion i de respektive værker, der repræsenterer én af de tre udpegede inspirationsretninger i moderne dansk kortprosa. Kapitlerne afsluttes med delkonklusioner, der danner baggrund for de sammenfattende iagttagelser vedrørende den danske kortprosas intertekstuelle komposition, præsenteret sidst i bogen.

Af hensyn til den intertekstuelle dialog som emne indeholder bogen en mængde citater fra fremmedsprogede kilder, både skøn- og faglitterære. Angående DEN SEKUNDÆRE LITTERATUR anvendes der en tilgang, hvor de fremmedsprogede citater anføres på dansk, hvis der foreligger anerkendte danske oversættelser. I modsat fald benyttes engelske oversættelser, hvis de findes, og hvis ikke, oversættes citaterne til dansk i den løbende tekst, men bringes på originalsproget i fodnoter. Citaterne fra nordisksprogede sekundære kilder anføres på originalsproget. Når det gælder citater fra DE SKØNLITTERÆRE HYPER- og INTERTEKSTER er tilgangen anderledes. Her citeres teksterne på dansk, hvis der foreligger relevante oversættelser, og derudover også på originalsproget.

En vigtig intertekst anført i alle de tre analytiske kapitler er derudover Bibelen. Ved at henvise til Bibelen bruger forfatterne et bredt udvalg af referencer, fra direkte citater til indforståede allusioner. I nogle tilfælde bliver det derfor svært at afgøre, hvilken oversættelse der er blevet anvendt som kildetekst i en pågældende fortælling. Som reference i denne afhandling benyttes den seneste danske nyoversættelse af Bibelen fra grundsprogene, udarbejdet af Det Bibelske Selskab og autoriseret af Dronning Margrethe II i 1992, fordi det er denne oversættelse, der officielt var i brug ved udgivelsen af langt de fleste analyserede værker. Undtagelsen er her den første del af Hesselholdts Marlon-trilogi. Udgivet i 1991 baserer bogen på Bibelselskabets tidligere autoriserede oversættelse, med henholdsvis Det Gamle Testamente fra 1931 og Det Nye Testamente fra 1948. Når det gælder fortolkningen af de relevante citater anført i denne roman er forskellene på disse to oversættelser dog uden afgørende betydning. Af den grund diskuteres bogens bibelske henvisninger ligeledes på baggrund af den autoriserede oversættelse fra 1992, lige som det er tilfældet for trilogiens øvrige dele.2 ← 12 | 13 →

                                                   

1    Den danske forfatterskole, kendt under betegnelsen “Forfatterskolen”, er en kunstskole hjemmehørende i København, der tilbyder en toårig forfatteruddannelse. Siden stiftelsen i 1987 er skolen blevet opfattet som et udspringssted for den minimalistiske skrivestil udbredt i dansk litteratur ved overgangen fra 1980’erne til 1990’erne.

2    Som kilde til de bibelske citater anført i denne afhandling anvendes følgende udgave: Bibelen. Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger. I oversættelse autoriseret af Hednes Majestæt Dronning Margrethe II ved kgl. resolution af 19. februar 1992. Det Danske Bibelselskab, København 2010.

I.   Dansk kortprosaforskning – resultater og udfordringer

1.  Udviklingen i kortprosaen

Med sin status som et af de allernyeste litterære forskningsområder synes den danske kortprosaforskning at stå i et vist misforhold til genrens hidtidige traditioner i Danmark. Prosalitteraturen i kort form har været en væsentlig del af dansk litteratur igennem flere århundreder. Især de sidste 200 år i den danske litteraturhistorie afspejler den korte genres stigende betydning for dansk prosa som sådan. I denne sammenhæng kan man altså med god grund stille sig spørgsmål om, hvorfor det først er for nylig, at de danske kortprosastudier er begyndt at vise sig.

For at kunne svare herpå bliver man nødt til at gå tilbage i tiden til begyndelsen af 1990’erne. Kortprosaen har som sagt været set i dansk litteratur i lang tid. Især i den anden halvdel af d. 20. århundrede har den også vundet en del opmærksomhed i litteraturforskningen, hvilket kan illustreres ved en IASS- konference organiseret i 1982, hvor hovedemnet netop var kortprosaen som genre i nordisk litteratur.1 Ikke desto mindre var det først i løbet 1990’erne, at kortprosaen for alvor brød igennem som en selvstændig litterær tendens, der har fået en førende position i litteraturen på tværs af Nordens landegrænser2. Kortprosaforskningen i Danmark er vokset frem som følge af og svar på denne pludselige genremæssige eksplosion. I løbet af de sidste 20–25 år er der blevet foretaget en del litteraturteoretiske og -historiske forsøg på at forklare, hvordan kortprosaen egentlig er dukket op i den danske litteratur, samt hvilke kendetegn den har som genre. I dette kapitel præsenteres en oversigt over de vigtigste og mest relevante af disse bidrag opdelt i to grupper efter tema.

Den første gruppe rummer nogle generelle betragtninger omkring kortprosaens gennembrud i moderne dansk litteratur. Her lægges hovedfokus på de publikationer, der vedrører forudsætningerne for genrens opblomstring, samt det litterære miljø i Danmark, hvor den korte prosaform er blevet udforsket mest. I denne gruppe har jeg også placeret artikler og boguddrag, der kan betragtes som de første forsøg på at indskrive moderne dansk kortprosa i en bredere ← 13 | 14 → litterær kontekst. På grund af bogens hovedformål er det netop denne gruppe, som jeg har lagt mest vægt på i oversigten. Den anden del af gennemgangen består derimod af materiale med et meget mere præcist defineret forskningsfokus, nemlig kortprosaens genreæstetiske karakteristikker. Herunder hører tekster, der først og fremmest sigter mod at afgrænse den danske kortprosa fra andre prosagenrer. På samme tid giver disse tekster dog også et vist overblik over den danske kortprosas sammenhæng med andre litterære traditioner. Som sidste trin i oversigten foretages en samlet vurdering af de omtalte forskningsresultater med særligt henblik på at belyse, hvordan forskningen på det danske kortprosaområde kan videreudvikles ved hjælp af det intertekstuelle analyseperspektiv.

2.  Kortprosamysteriet – hovedtrækkene i genrens kritiske reception

Lige siden dens voldsomme udbrud i den første halvdel af 1990’erne er dansk kortprosa blevet omtalt som et svært begribeligt og vanskeligt definerbart fænomen. Forvirringen omkring den korte prosaformat og dens muligheder giver sig især udslag i en række kritiske tekster, der kan betragtes som indledning til de danske kortprosastudier. Herunder tilhører tidsskriftsartikler og boguddrag, der sigter mod at give et overblik over det, der kendetegner dansk prosalitteratur fra 1990’erne. Denne opgave lykkes dog ikke rigtig, eftersom forfatterne ikke når længere end blot til at udtale deres dybe undren over den korte forms eksperimenterende karakter i de fleste af disse tekster.

Som udtryk for denne forbavselse kan man for eksempel anføre Steffen Hejlskov- Larsens artikel Eksempler på liv – en ny genre? fra 1995, som indledes med følgende konstatering: “I løbet af de sidste år er der på bogmarkedet dukket flere små bøger op, der kun består af korte prosastykker, uden tydelig episk sammenhæng. Man ved ikke, om der er tale om prosadigte eller korte lyriske romaner”.3 I denne artikel kommer Hejlskov-Larsen ind på et af de vigtigste og mest forvirringsskabende aspekter ved 1990’erne danske prosatekster, nemlig samspillet mellem det episke og det lyriske, hvilket gør det meget svært at fastslå disse teksters genretilhørsforhold.

Details

Pages
270
Year
2015
ISBN (PDF)
9783653052121
ISBN (ePUB)
9783653968668
ISBN (MOBI)
9783653968651
ISBN (Hardcover)
9783631662120
DOI
10.3726/978-3-653-05212-1
Language
Finnish
Publication date
2015 (March)
Keywords
Dänemark Intertextualität Literarischer Dialog Novelle Kurzprosa
Published
Frankfurt am Main, Berlin, Bern, Bruxelles, New York, Oxford, Wien, 2015. 270 S., 3 Tab., 15 Graf.

Biographical notes

Aldona Zanko (Author)

Aldona Zańko (f. 1986) er en polsk født dansk filolog, uddannet fra Adam Mickiewicz Universitetet i Poznań, Polen. I 2014 fik hun en ph.d.-grad i dansk litteratur fra samme sted. Hendes forskning fokuserer hovedsageligt på moderne dansk litteratur og dens udenlandske litterære og kulturelle kontekster.

Previous

Title: Moderne dansk kortprosa i dialog
book preview page numper 1
book preview page numper 2
book preview page numper 3
book preview page numper 4
book preview page numper 5
book preview page numper 6
book preview page numper 7
book preview page numper 8
book preview page numper 9
book preview page numper 10
book preview page numper 11
book preview page numper 12
book preview page numper 13
book preview page numper 14
book preview page numper 15
book preview page numper 16
book preview page numper 17
book preview page numper 18
book preview page numper 19
book preview page numper 20
book preview page numper 21
book preview page numper 22
book preview page numper 23
book preview page numper 24
book preview page numper 25
book preview page numper 26
book preview page numper 27
book preview page numper 28
book preview page numper 29
book preview page numper 30
book preview page numper 31
book preview page numper 32
book preview page numper 33
book preview page numper 34
book preview page numper 35
book preview page numper 36
book preview page numper 37
book preview page numper 38
book preview page numper 39
book preview page numper 40
272 pages